E.E. - Explain everything

Hvordan vi har arbejdet med, at lave denne tutorial:

På en bærbar brugte vi programmet Quick time player, som har en screen-recorder indbygget, som vi kunne bruge til, at optage det video, som vi skulle bruge med. Vi lavede to klip, som vi der efter satte sammen, ved hjælp af adobe premiere elements.
Videoklippet lagde vi derefter ind i Explain Everything, hvor vi indsatte tekst, der kort fortæller hvad der skal ske, samt en pil, der flytter sig rundt efter hvor man skal klikke og fokusere i programmet.

Hvordan kan jeg bruge Explain Everything i mit fremtidige arbejde, som pædagog?

Jeg tænker, at dette kunne være et rigtig smart program til f.eks. at lave små tutorials, der kan vises til forældrene. Dette kunne være tutorials omkring, hvilke projekter, man har lavet med børnene, om hvad man har oplevet med børnene på ture eller bare fra en helt almindelig dag i institutionen. Jeg tænker, at dette kunne være fedt for både forældre og børn, da det kunne give forældrene en større indsigt i hvad, der sker i deres børns liv, mens de er i f.eks. skole eller SFO,

Det Mystiske Mord FILM NOIR

Her er vores færdige film resultat, som er udarbejde i forbindelse med linjefags specialisering her på 5. semester.

 Jeg mener selv, at vores resultat er blevet godt, til trods for nogle tekniske problemer undervejs. Disse tekniske problemer er også grunden til, at vores midterstykke i filmen mangler.

Det mystiske mord

        

Vores film er lavet ud fra temaet "film Noir".

I film noir er miljøet, fortællerstilen og karaktererne inspireret af detektivromaner, mens de filmiske virkemidler, har deres oprindelse i tyske/Østrigske ekspressionist film.

Film noir er bygget op omkring nogle meget mørke, dystre og deprimerende toner. Skygger er meget i fokus i filmene og de er lavet i sort/hvid.

Filmen involvere typisk en femme fatale (i vores film Solvej), der tiltrækker og manipulerer de mandlige hovedpersoner. De øvrige personer i film noir kan f.eks. være den hårdkogte detektiv, korrupte politifolk eller den jaloux ægtemand.

Ny beskrivelse af målgruppe og fritidshjemmets mediekultur

Målgruppeanalyse og Beskrivelse af fritidshjemmets brug af digitale medier

Da jeg ikke har haft mulighed for, at undersøge brugen af digitale medier på det fritidshjem, hvor jeg skal i 3. Praktik, så har jeg fået lov, at tage udgangspunkt i mit praktiksted fra 2. Praktik, da dette også var på et fritidshjem, så det er ca. den samme målgruppe.

Beskrivelse af målgruppe og fritidshjemmets mediekultur

Børnegruppen på fritidshjemmet består af en 0. Klasse, 1. Klasse og 3.klasse - i alderen 5-10 år. De er alle inden for normalområdet, og 2. og 3. klasserne, kan skrive og læse på et aldersvarende niveau.

Der arbejdes ud fra at skabe rammer for børnene, som fremmer deres tryghed, trivsel og alsidige udvikling. Pædagogerne støtter børnene i lege og venskaber samtidig med, at der gives plads til fordybelse og udvikling af færdigheder. Der udvises respekt og forståelse for det enkelte barn og barnets familie. I tæt samarbejde med forældrene sikres der kontinuitet og udvikling i barnets liv.

På fritidshjemmet er der et ”computerrum”, som i øjeblikket består af en Nintendo Wii, et par kontrollere og nogle spil.  Fritidshjemmet har to IPads.

Pædagogerne har besluttet, at 0. Klasse, 1. Klasse og 3. Klasse hver især må bruge de to Ipads en gang om ugen. Hvert barn har 15 minutters spilletid.

Der udover har hvert barn tre krydser om ugen i computerrummet. Et kryds svarer til 30 minutters spilletid på en pc.

Børnene beslutter selv, hvornår de vil bruge deres tre krydser.

Reglerne vedr. brug af computerrummet er blevet besluttet, fordi nogle af børnene ellers brugte hele deres dag i computerrummet.

Da jeg var i praktik på fritidshjemmet, oplevede jeg ikke, at der var nogen af de voksne på fritidshjemmet, der havde det store kendskab eller udnyttede, deres kendskab i forhold til brugen af de to IPads, som der var til rådighed. Børnene brugte dem mest til forskellige spil, udover nogle af 3. Klasse pigerne, som optog forskellige små film på dem.

Da jeg var i praktik på fritidshjemmet, lavede jeg en MKD projekt, hvor IPads var inddraget. Her fik jeg et kendskab til, hvilke færdigheder, som børn i denne aldersgruppe kan have med hjemmefra, inden for brug af digitale medier. Jeg blev bekræftet i forestillingen om, at de fleste i dag enten selv har en IPad eller IPhone, eller de har muligheden for, at bruge forældrenes der hjemme.  Børnene jeg arbejde med i projektet havde en utrolig stor viden om digitale medier inden opstart af projektet. Vi arbejde igennem projektet i en bestemt app, som nogle af børnene havde en smule kendskab til på forhånd og de, som havde denne kendskab, var gode til at hjælpe de andre igennem processen.

Ifølge dagtilbudsloven, skal de fysiske, psykiske og æstetiske rammer på fritidshjemmet være med til, at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring.

Dette uddybes blandt andet i dagtilbudsloven § 7 stk. 3.

”Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.”.

Ud fra mine erfaringer fra min tid på fritidshjemmet, så oplevede jeg det, som at der blev planlagt, rigtig mange gode og udviklings fremmende aktiviteter for børnene, men at der ikke rigtig var nogen af disse processer, hvor der blev inddraget digitale medier.

Efter jeg i praktikken selv lavede MKD projektet med børnene, oplevede jeg hvordan inddragelsen af det digitale medie, både var sjovt for børnene, at arbejde med, men samtidig også var meget lærerigt for dem, at arbejde med og både var med til, at udvikle deres sociale og æstetiske kompetencer. 

7-trins modellen

7-trins modellen

En ting, er at vi som pædagoger, kan fortælle børnene en historie eller vise dem en film, noget andet er om vi er i stand til, at tilrettelægge et pædagogisk forløb, hvor børnene selv er med til, at skabe denne fortælling eller film.

Børnene i SFO/fritidshjems alderen, kan ud fra vores erfaringer, kun holde koncentrationen og fokus i kortere perioder, derfor er det vigtigt, at det forløb, som vi skaber bliver en form for leg. Det er samtidig også vigtigt, at der kommer til, at indgå forskellige udtryksformer, som stimulerer og udfordre alle børnene i processen, og tilegner dem flere forskellige æstetiske ”sprog”.

7-trins modellen er bygget op omkring syv forskellige punkter: Impuls, optakt, eksperiment, udveksling, fordybelse, præsentation og evaluering.

Disse syv punkter, kan variere meget i tid, og nogen kan gentages, imens andre måske bliver sprunget over. Man skal kunne give børnene en følelse, af at det er sjovt, at deltage og, at det måske er lidt ærgerligt når aktiviteten slutter.

Den aktivitet, som vi vil beskrive i 7-trins modellen, er et filmprojekt med udgangspunkt i specifikke metoder, og i slutningen af aktiviteten, skal børnene ende ud med et produktet med levende billeder, der er lavet ved hjælp af et digitalt medie.

Karaterboard og storyboard

I forbindelse med vores MKD undervisnig, så skal vi lave en film. Denne film laver vi i forhold til vores linjefagsspecialisering.

Vi har i denne forbindelse lavet et storyboard og karakterboard.

Karakterboardet: Beskæftiger sig med hovedkarakteren og hovedmodstanderen, hvilket passer fint til film noir, som er temaet i vores film. Her er det typisk for genren, at der er en morder/skurk og en detektiv.

Storyboard: kan bruges til at skabe filmens historie og konkretisere enkelte scener, hvor man både beskriver og tegner en eller flere handlinger. Dette gør det mere overskueligt at filme enkelte scener, at huske scenografi og scenerækkefølge.

Her kan du se vores karakterboard:

eksempel på vores storyboard:

Programmering

Tirsdag d. 17 november arbejdede vi i MKD undervisningen med programmering.

Vi arbejde med app'en "ScratchJr". Dette er en programmerings app til småbørn.

Man kan i denne app selv programmere små film eller spil, ved hjælp af app'ens funktioner og værktøjer. Disse værktøjer og funktioner er nemme, at arbejde med, da de er illustreret ved hjælp af forskellige ikoner.  

Sådan ser app'ens opsætning ud.

Jeg arbejde sammen med Mads, fra mit hold og sammen lavede vi et lille spil med tre verdener.

At arbejde med programmering med børn, kan være godt, fordi det giver en indsigt i hvordan de forskellige app's og programmer er lavet, fungere og hænger sammen. Jeg kunne helt sikkert godt forstille mig, at anvende denne app i mit fremtidige arbejde med børn, da jeg både synes det er en sjov og lærerig app.

MKD 4. semester - æstetiske læreprocesser

Hej :)

d. 26 februar havde i MKD om æstetiske lærerprocesser jeg vil i dette indlæg fortælle lidt om dette.

Æstetikbegrebet omhandler sansning, fornemmelse og følelse. en æstetisk lærerproces er en proces som er primær. igennem æstetiske medier (kreative medier) omsætter man sine indtryk af verden til æstetiske forudtryk, som man bruger til at reflektere over og samtidig kommunikere om sig selv og verdenen.

Som jeg snakkede om i vores MKD projekt - brugte vi et æstetisk medie, app'en "stop motion studio" til at børnene kunne udtrykke hvordan de oplevede deres syn på dette eventyr. Man kan også bruge andre æstetiske medier i den pædagogiske praksis, hvor igennem man kan skabe en æstetisk læreproces for børnene.

i den æstetiske læreproces er der begrebet æstetisk virksomhed som er et begreb, der beskriver de mange forskellige aktiviteter inden for den æstetiske læringsmåde, f.eks. mundtlig fortælling.

Her hjemme især, bliver æstetiske lærerprocesser introduceret som begreb af Kirsten Drotner, Kristian Pedersen og Hans-Jörgen Hohr (I mit tidligere indlæg med Hiim og Hippe, bruger mig og Mia, Kristian Pedersen og Hans-Jörgen Hohr til at fortælle om den æstetiske lærerproces i vores MKD-projekt).

 Kirsten Drotner:

Når hun fortæller om den æstetiske proces opdeler  hun den i tre dele:

• Det individuelle niveau "jeg - mig"
• Det sociale niveau "jeg - dig/jer"
• Det kulturelle niveau "jeg - verden"

Kristian Pedersen og Hans-Jörgen Hohr:

De ser begrebet som æstetisk dannelse, som en blanding mellem, at opleve noget og så at udtrykke det oplevede. - dette kalder de en receptions- og produktionsproces.

I det MKD-projekt, som Mia og jeg lavede med fire børn fra 3. klasse, arbejdede vi med æstetiske lærerprocesser ud fra Pedersens og Hohr syn på dette - vi læste et eventyr (Klods Hans) op for børnene og igennem det æstetisk medie udtrykte de så det oplevede.

Jeg mener at den viden vi har fået om æstetiske lærerprocesser,  er vigtigt at tage med når man planlægger et projekt. Det at kunne udtrykke sig selv og sine oplevelser og syn på verden, er et vigtigt begreb og redskab, at kunne videregive til børn i den pædagogiske praksis. At lærer børn at kunne dette, hjælper dem i deres udvikling og deres kompetencer. At kunne udtrykke sig selv, giver et barn en større mulighed for, kunne vise andre hvem de er, og samtidig mener jeg også, at det kan lærer børnene mere om hvem de selv er, som mennesker.

det er vigtigt i det pædagogiske arbejde med den æstetiske proces, at man ikke er for resultatorienteret, men at man derimod skaber et frirum, som kan gøre at børnene kan arbejde eksperimenterende, fantasifuldt og legende med projektet.

_________________________________________________________________________________

dette indlæg er skrevet på baggrund af den undervisning vi fik i MKD timen, med udgangspunkt i et power-point show, lavet af vores underviser Stine Dupont.

- Stine Marie Hedegård