Målgruppeanalyse og Beskrivelse af fritidshjemmets
brug af digitale medier
Da jeg ikke har haft mulighed for, at undersøge brugen af
digitale medier på det fritidshjem, hvor jeg skal i 3. Praktik, så har jeg fået
lov, at tage udgangspunkt i mit praktiksted fra 2. Praktik, da dette også var
på et fritidshjem, så det er ca. den samme målgruppe.
Beskrivelse af
målgruppe og fritidshjemmets mediekultur
Børnegruppen på fritidshjemmet består af en 0. Klasse, 1.
Klasse og 3.klasse - i alderen 5-10 år. De er alle inden for normalområdet, og
2. og 3. klasserne, kan skrive og læse på et aldersvarende niveau.
Der arbejdes ud fra at skabe rammer for børnene, som fremmer
deres tryghed, trivsel og alsidige udvikling. Pædagogerne støtter børnene i
lege og venskaber samtidig med, at der gives plads til fordybelse og udvikling
af færdigheder. Der udvises respekt og forståelse for det enkelte barn og
barnets familie. I tæt samarbejde med forældrene sikres der kontinuitet og
udvikling i barnets liv.
På fritidshjemmet er der et ”computerrum”, som i øjeblikket
består af en Nintendo Wii, et par kontrollere og nogle spil. Fritidshjemmet har to IPads.
Pædagogerne har besluttet, at 0. Klasse, 1. Klasse og 3.
Klasse hver især må bruge de to Ipads en gang om ugen. Hvert barn har 15
minutters spilletid.
Der udover har hvert barn tre krydser om ugen i
computerrummet. Et kryds svarer til 30 minutters spilletid på en pc.
Børnene beslutter selv, hvornår de vil bruge deres tre
krydser.
Reglerne vedr. brug af computerrummet er blevet besluttet,
fordi nogle af børnene ellers brugte hele deres dag i computerrummet.
Da jeg var i praktik på fritidshjemmet, oplevede jeg ikke,
at der var nogen af de voksne på fritidshjemmet, der havde det store kendskab
eller udnyttede, deres kendskab i forhold til brugen af de to IPads, som der
var til rådighed. Børnene brugte dem mest til forskellige spil, udover nogle af
3. Klasse pigerne, som optog forskellige små film på dem.
Da jeg var i praktik på fritidshjemmet, lavede jeg en MKD
projekt, hvor IPads var inddraget. Her fik jeg et kendskab til, hvilke
færdigheder, som børn i denne aldersgruppe kan have med hjemmefra, inden for
brug af digitale medier. Jeg blev bekræftet i forestillingen om, at de fleste i
dag enten selv har en IPad eller IPhone, eller de har muligheden for, at bruge forældrenes
der hjemme. Børnene jeg arbejde med i
projektet havde en utrolig stor viden om digitale medier inden opstart af
projektet. Vi arbejde igennem projektet i en bestemt app, som nogle af børnene
havde en smule kendskab til på forhånd og de, som havde denne kendskab, var
gode til at hjælpe de andre igennem processen.
Ifølge dagtilbudsloven, skal de fysiske, psykiske og
æstetiske rammer på fritidshjemmet være med til, at understøtte børnenes
trivsel, udvikling og læring.
Dette uddybes blandt andet i dagtilbudsloven § 7 stk. 3.
”Dagtilbud skal
fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og
pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse,
udforskning og erfaring.”.
Ud fra mine erfaringer fra min tid på
fritidshjemmet, så oplevede jeg det, som at der blev planlagt, rigtig mange
gode og udviklings fremmende aktiviteter for børnene, men at der ikke rigtig
var nogen af disse processer, hvor der blev inddraget digitale medier.
Efter jeg i praktikken selv lavede
MKD projektet med børnene, oplevede jeg hvordan inddragelsen af det digitale
medie, både var sjovt for børnene, at arbejde med, men samtidig også var meget
lærerigt for dem, at arbejde med og både var med til, at udvikle deres sociale
og æstetiske kompetencer.