MKD 4. semester - æstetiske læreprocesser

Hej :)

d. 26 februar havde i MKD om æstetiske lærerprocesser jeg vil i dette indlæg fortælle lidt om dette.

Æstetikbegrebet omhandler sansning, fornemmelse og følelse. en æstetisk lærerproces er en proces som er primær. igennem æstetiske medier (kreative medier) omsætter man sine indtryk af verden til æstetiske forudtryk, som man bruger til at reflektere over og samtidig kommunikere om sig selv og verdenen.

Som jeg snakkede om i vores MKD projekt - brugte vi et æstetisk medie, app'en "stop motion studio" til at børnene kunne udtrykke hvordan de oplevede deres syn på dette eventyr. Man kan også bruge andre æstetiske medier i den pædagogiske praksis, hvor igennem man kan skabe en æstetisk læreproces for børnene.

i den æstetiske læreproces er der begrebet æstetisk virksomhed som er et begreb, der beskriver de mange forskellige aktiviteter inden for den æstetiske læringsmåde, f.eks. mundtlig fortælling.

Her hjemme især, bliver æstetiske lærerprocesser introduceret som begreb af Kirsten Drotner, Kristian Pedersen og Hans-Jörgen Hohr (I mit tidligere indlæg med Hiim og Hippe, bruger mig og Mia, Kristian Pedersen og Hans-Jörgen Hohr til at fortælle om den æstetiske lærerproces i vores MKD-projekt).

 Kirsten Drotner:

Når hun fortæller om den æstetiske proces opdeler  hun den i tre dele:

• Det individuelle niveau "jeg - mig"
• Det sociale niveau "jeg - dig/jer"
• Det kulturelle niveau "jeg - verden"

Kristian Pedersen og Hans-Jörgen Hohr:

De ser begrebet som æstetisk dannelse, som en blanding mellem, at opleve noget og så at udtrykke det oplevede. - dette kalder de en receptions- og produktionsproces.

I det MKD-projekt, som Mia og jeg lavede med fire børn fra 3. klasse, arbejdede vi med æstetiske lærerprocesser ud fra Pedersens og Hohr syn på dette - vi læste et eventyr (Klods Hans) op for børnene og igennem det æstetisk medie udtrykte de så det oplevede.

Jeg mener at den viden vi har fået om æstetiske lærerprocesser,  er vigtigt at tage med når man planlægger et projekt. Det at kunne udtrykke sig selv og sine oplevelser og syn på verden, er et vigtigt begreb og redskab, at kunne videregive til børn i den pædagogiske praksis. At lærer børn at kunne dette, hjælper dem i deres udvikling og deres kompetencer. At kunne udtrykke sig selv, giver et barn en større mulighed for, kunne vise andre hvem de er, og samtidig mener jeg også, at det kan lærer børnene mere om hvem de selv er, som mennesker.

det er vigtigt i det pædagogiske arbejde med den æstetiske proces, at man ikke er for resultatorienteret, men at man derimod skaber et frirum, som kan gøre at børnene kan arbejde eksperimenterende, fantasifuldt og legende med projektet.

_________________________________________________________________________________

dette indlæg er skrevet på baggrund af den undervisning vi fik i MKD timen, med udgangspunkt i et power-point show, lavet af vores underviser Stine Dupont.

- Stine Marie Hedegård

MKD projekt - Hiim og Hippe

Hej :)

I dette indlæg vil jeg bare lige ligge vores brug af Hiim og Hippes didaktiske relations model ud, som vi lavede i forbindelse med vores MKD projekt - Stop motion studio med 3. klasse.

Hiim og Hippe – Den didaktiske relations model.

Læringsforudsætninger:

o   Vores målgrupper er 3 klasse i alderen 8-10 år.

o   Fire børn er med i projektet – to drenge og to piger

o   Børnene er alle indenfor normal området

o   Børnene kan ikke læse og skrive sætninger

o   Børnene mister koncentrationen forholdsvis hurtigt

o   Børnene har kendskab til medier som fx I-Pad og computer, de havde dog ikke kendskab til Appen ”stop motion studio” på forhånd.

o   Børnene har behov for voksenstyring til et projekt som dette

Rammefaktorer:

o   Økonomi – Der er ingen økonomiske omkostninger i dette projekt, da appen som der skal arbejdes i er gratis.

o   Opbakning – Vi har lavet en aftale i det fritidshjem, hvor Stine var i 2. Praktik, personalet bakker op vores projekt og mål.

o   Plads – Vi har et lokale til rådighed på fritidshjemmet, hvor vi kan lukke døren og  arbejde i fred.

o   Tidsramme – Vi besøger fritidshjemmet en gang, og har en eftermiddag til rådighed, der er nød til at indgå små pauser, for at børnene kan holde koncentrationen og fokusere på projektet.

o   Vi har Stines I-Pad til rådighed.

Mål:

o   At bruge Appen ”stop motion studio” til at lave en stop motion film med 4 børn fra 3. Klasse.

o   At lære dem hvordan appen ”stop motion studio” fungere, så de kan få et indblik i en anderledess måde at bruge I-Pad på.

o   At de fire børn samarbejder om at få lavet en stop motion film, med hjælp fra os.

Indhold:

o   Fire børn fra 3. Klasse på et fritidshjem skal lave en stop motion film, ved brug af I-Pad og appen stop motion studio.

o   Først læser vi Klods Hans for dem

o   Derefter introducere vi dem for stop motion appen

o   Vi har valgt at skaffe materialer til filmen inden mødet med børnene da der er begrænset med tid, vi har ligeledes også valgt eventyret på forhånd af samme årsag.

o   Vi overdrager telefon og materialer til børnene, så det er dem der tager billeder og ved hjælp af appen skaber en stopmotion film med støtte fra os

o   Til sidst ser vi dem færdige stop motion film og snakker med dem om hvad de har lært, og hvordan de kan bruge appen i fremtiden på fritidshjemmet

Læreprocessen:

Æstetiske læreprocesser

o   I forhold til vores projekt spiller den Æstetiske læreproces ind ved at vi har brugt appen ”stop motion studio”, som er et æstetisk medie. 

o   Ved hjælp af denne app kan børnene udtrykke og vise verden og hinanden hvordan de oplever eventyret Klods Hans og hvilke vigtige elementer de ser i eventyret.

o   i Hohr og Pedersens model for læringsformer inden for den æstetiske læreproces er der tre vigtige elementer at lære ud fra. Analyse, oplevelse og følelse.

o   Analyse - Den basale empiriske læringsmåde.

o   (impuls)Fordi vi havde en gruppe børn bestående af både drenge og piger, valgte vi temaet eventyr, fordi vi tænkte, at på denne måde kunne vi fange alles interesse.

o   (optakt)Vi valgte at læse eventyret op for børnene for, at kunne snakke med dem om, hvad de se som vigtige personer og elementer i eventyret klods Hans.

o   Grundet begrænset tid, havde vi valg at udskrive nogle figurer på forhånd, men det var børnene der valgte hvilke figurer der skulle bruges.

o   Oplevelse - Den æstetiske læringsmåde.

o   (udveksling) Børnene samarbejder om at tage billeder, der efterfølgende bliver klippet sammen til stop motion filmen. De arbejder med, hvordan de på forskellige måder kan få de forskellige elementer med i filmen.

o   (fordybelse) De sidste detaljer bliver rettet til, inden den endelige film bliver lavet. De har fundet en måde de synes de forskellige figurer skal indgå i filmen og de vælger at ligge det farvede papir som baggrund.

o   (præsentation) Vi ser i fælles skab det færdige resultat.

o   Følelse - Den diskursive læringsmåde.

o   (Evaluering) Vi snakker efterfølgende med børnene om hvilken oplevelse det har været at lave stop motion film. ”Hvad har været godt?”. ”Hvad har været sjovt?” og ”kunne de finde på, at lave noget på denne app igen?”

Mediekulturen i dag

o   Mediebrug i form af fx stop motion film, er blevet en moderne form for at lære børn om forskellige ting, fx historier eller fortællinger. Dette er en kultur der kan lære børn historier på en nyere måde end den klassiske oplæsningen fra en bog. Børnene kan ved brug af stop motion appen selv være med til at lave historien, og på den måde være en del af deres egen læring.

o   Det kan være en væsentlig faktor at børn i 3. Klasses alderen, har mulighed for at bruge digitale medier til at få viden og læring på. Det kan komme til udtryk ved at børnene kan bruge deres I-Pad eller mobiltelefon til at skabe en eventyr historie med, på den måde bliver det interessant at lære om historier eller fortællinger.

o   Den digitale mediekultur har skabt nye rammer for børns og unges opvækst, og i dag er børn og unge ikke kun publikum til et indhold, med også producenter af indhold, de selv skaber.

o   De digitale medier har stor betydning for børns og unges hverdagsliv, fordi de i kraft af medieteknologierne har fået nye værktøjer til kommunikation, leg og læring og nye arenaer at færdes på.

o   Hvis man skal se kritisk på mediekulturen når børn og unge bruger de nye digitale meder, kan der opstå en moralsk panik, bedre kendt som mediepanik. Mediepanik vedrører en bekymring for det nye medies negative indflydelse på og påvirkning af børns og unges udvikling og opvækst. Der kan altså være en bekymring omkring mediepanik fx i forbindelse med om den stop motion film vi har lavet, kan overtage de klassiske børnebogs fortællinger, og derved ikke udvikle børns fantasi, udvikling og opvækst tilstrækkeligt.

Evaluering:

o   Hvis vi havde mere tid kunne man få børnene til at indtale historien om Klods Hans i Audacity, og sætte lydklip og stop motion film sammen. Dette ville dog kræve at vi havde flere besøg på fritidshjemmet.

o   Vi måtte gøre historien meget simpel fandt vi hurtigt ud af, fordi ellers blev det for komplekst.

o   Det fungerede godt at vi læste historien op for børnene inden vi gik i gang, så de havde en fornemmelse af historien, det gjorde dem interesseret i at lave filmen efter de havde hørt historien.

o   Det var svært at planlægge scenerne med børnene, da der var mange ideer, og vi var lidt pressede på tiden. Vi endte egentlig ud med at snakke om hvilke personligheder der er med i klods hans, og ud fra det fik vi lavet en stop motion film.

Denne udarbejdelse af Hiim og Hippes didaktiske relations model er lavet i samarbejde af Mia og jeg.

MKD 4. semester - LYD

Hej :)

Vi har på 4. semester i MKD undervisningen arbejdet med lyd. Dette har vi blandt andet gjort ved brug af programmet audacity - dette er et lyd redigerings program.

Vi blev delt i små grupper, hvor jeg kom i gruppe med Mia og Jetmira. Vi fik at vide, at vi i grupperne skulle lave små lyd fortællinger og vi kunne selv være kreative og vælge hvad de skulle handle om. Da Jetmira havde fødselsdag, valgte vi hurtigt at vores lyd-fil skulle handle om dette.

 Vi optog et lille interview, hvor Jetmira fortalte om sin fødseldag - vi optog det lidt, som et lille radioindslag. Der efter lagde vi interviewet ind i audacity og klippede de ting ud, som vi skulle bruge.

Der efter gik vi på internet siden youtube og fandt noget musik, som vi synes passede til temaet fødselsdag - denne musik fil, lagde vi så ind som underlægnings musik til interviewet.

Dette var en spændende proces hvor vi lærte audacity bedre, at kende og jeg lærte hvordan man kan hente musik ned fra andre internet sider og lægge det ind i audacity.

Jeg mener, at et program som audacity sagtens kan bruges ude i den pædagogiske praksis. Man kunne sammen med børn i forskellige alders grupper skabe nogle gode medieprodukter.

• I vuggestue mener jeg, at man kunne bruge programmet til f.eks. at lave nogle lyd bøger med eventyr eller andre historier, som børnene kunne lytte til.

• I børnehaven kunne man tage børnene med ind over optagelserne - de kunne få diktafonen i hånden og selv snakke og på den måde få en sjov oplevelse ved at høre deres egne stemmer i lyd-filen. Dette vil efter min mening kræve en del voksen styring, og selve redigerings processen ville mest skulle laves af den voksne.

• i fritidshjem og klub ville børnene kunne være med i hele processen fra ide til hvad lyd-filen skulle handle om og helt til selve redigerings og klippeprocessen. 

• inden for special området hvor det f.eks. kan være folk med fysisk eller psykisk handicap eller nedsat funktionsevne kunne man igen bruge programmet audacity til, at lave små lyd-filer som de kunne lytte til. 

Jeg kommer helt sikkert til, at bruge programmer som audacity i mit fremtidige arbejde som pædagog, da jeg mener at det er en anderledes og kreativ måde at bruge digitale medier på. Dette kan bruges til at sætte børn fantasi og sanser igang og på denne måde måske være med til at støtte barnets udvikling og kompetencer.

- Stine Marie Hedegård

MKD 4. semester - fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis.

Hej :)

i starten af 4. semester læste vi kapitel 4 -"Fotografi som dokumentation  i pædagogisk praksis" i bogen af Mette Hannibal. med udgangspunkt i dette kapitel så jeg på hvordan billeder kan fortolkes forskelligt fra menneske til menneske.

I institutions sammenhæng kan billeder altså tolkes forskelligt både af forældre og af børnene i mellem.

i dette indlæg vil jeg vise et par billeder med forskellige følelses udtryk og beskrive hvordan jeg tolker dem - og hvordan de samtidig måske kunne tolkes anderledes af andre:

På dette billede ser jeg en pige, der ikke smiler. Hun virker på mig ret trist. Man ser de to piger sidde og snakke i baggrunden, uden at have kontakt til den anden pige i billedet. Jeg synes det virker, som om den triste pige kunne føle sig lidt uden for fællesskabet og alene. 

Andre kunne måske tolke det, som om pigen er meget stille og selv trækker sig lidt ud af fælleskabet - måske de tænker hun er genert. 

På dette billede ser jeg en pige, der krammer en lille dreng. Jeg oplever dem, som to børn der måske er søskende eller venner og krammer hinanden fordi de godt kan lide hinanden. Jeg synes samtidig dette billede er spændende, fordi man ikke helt kan tolke hvordan drengen på billedet oplever situationen, da man ikke kan se hans ansigt - man kan ikke se om han smiler, græder eller gør noget helt tredje.

Nu vælger jeg, at tolke det som om de krammer fordi de er glade for, at se hinanden. Andre kunne f.eks. tolke det, som om pigen trøster drengen fordi han græder og er ked af det.

Overvejelser om fortolkning af billeder:

• Det kan være svært, at tolke billeder - som f.eks. på mit ene billede hvor man ikke kan se barnets ansigt, der kan det være svært, at læse barnet fordi man ikke kan se barnets mimik. så i sådan en sammenhæng kan det være svært at aflæse barnets følelser i den billede dokumenterede situation.

• andre billeder kan også være svære at tolke, et billede hvor to børn f.eks. står og rækker tunge til hinanden - her kan de være svært og se om de driller/mobber hinanden, eller om det bare er en del af deres leg.

• i institutions sammenhænge, bliver ture, kolonier og forskellige arrangementer tit fotograferet, så der er billeder som kan hænges op i institutionen til forældre og børn. I sådanne tilfælde oplever jeg, at de billeder der bliver hængt op oftest er dem, som kan tolkes positivt. Altså de billeder hvor man kan se glade og smilende børn. 

• Jeg mener derfor, at billeder som dokumentation i pædagogisk praksis både kan være en god og dårlig ting. Dette mener jeg fordi jeg synes at billeder kan være positive, at bruge til vise forældre og børn, hvad der er sket af gode og sjove ting, som de sammen kan se tilbage på med et smil og samtidig mener jeg, at der kan opstå negative situationer hvor et barn måske bliver tolket forkert af de voksne eller af andre børn.

• Jeg synes samtidig, at jeg kan tage disse overvejelser med mig i mit fremtidige arbejde, som pædagog, og huske på at billeder kan opfattes forskelligt ud fra hvilke øjne der ser dem. og på den måde bruge billeder til også, at lære børn forskellige ting og samtidig lære hvordan børn oplever verdenen gennem billeder,

- Stine Marie Hedegård

Audiowalk - undervisning mkd 4. Semester

Hej :)

Jeg i de næste par indlæg på bloggen fortæller lidt om forskellige refleksioner og tanker om den undervisning og de forskellige ting vi har arbejdet med på 4. Semester i mkd.

Jeg vil i dette indlæg starte med, at fortælle om audiowalk :)

I dette semester havde vi om audiowalk. Vi skulle mødes på Nørrebro station, hvor vi sammen skulle gå rundt på Nørrebro og lytte til en Audiowalk, der hedder "jeg er Nørrebro". Dette er en app, som er lavet af unge på Nørrebro. Den indeholdt både forskellige historier fra Nørrebro, interviews med de lokale og forskellig musik. Dette var en meget sjov oplevelse og en anderledes måde, at opleve en bydel på. 

Vi hørte blandt andet en lirrekassemand spille,  en butiksejer fortælle om livet  der og en politimand der snakkede med de unge.

Jeg tænker samtidig, at dette var en god måde, at vise os hvad en audiowalk er - jeg følte vi fik en indsigt i hvordan forskellige mennesker, oplever og sanser tingene. Dette synes jeg var meget interessant. Man kunne godt bruge denne undervisnings form selv - hvis man f.eks. Senere som færdiguddannet pædagog, skulle på en skole og have understøttende undervisning med eleverne. 

Efterfølgende skulle vi i klasseundervisningen selv lave audiowalk - dette synes jeg var et rigtig sjovt projekt at skulle i gang med, men grundet forskellige årsager gik projektet desværre ikke som planlagt. 

Jeg tænker som udgangspunkt, at det at lave en helt rigtig audiowalk, hvor man virkelig mærker stemningen og energien fra et sted, kvarter eller område kan være meget tidskrævende og lidt indviklet. Så hvis jeg f.eks. skulle lave et projekt med børn i fritidshjems alderen, ville jeg nok ikke vælge audiowalk - men til trods fra dette, ville man godt kunne tage brudstykker fra Audiwalk og finde på noget lignende og lidt mere simpelt, at lave med børnene.

- Stine Marie Hedegård

MKD Projekt forsat ..

Hej :)

I dag har vi fremlagt vores MKD projekt. Jeg synes selv, at fremlæggelsen gik fint. Vi snakkede om ud fra Hiim og Hippes didaktiske relations model og kom både ind på æstetiske læreprocesser og mediekulturen i dag.

Der var fire læring mål som vi skulle opfylde under dette forløb. Jeg vil nu med en kort beskrivelse gennemgå hvordan jeg mener, at vi har opnået disse.

	tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger Jeg mener at vi har fået tilrettelagt et godt projekt, som har passet fint til vores målgruppe, som var 3. klasser i alderen 8-10 år. Jeg føler og iagttog at børnene synes det, at lave stop motion film var spændende, lærerigt og at de var kreative i processen. Jeg mener samtidig, at Mia og jeg havde et super godt samarbejde og forstærkede hinandens faglige stærke sider. Dette gjorde også, at selve planlægnings processen gled rigtig nemt og at jeg synes vi ente ud med et godt resultat, til trods for at vi godt kunne have brugt mere tid i institutionen.
	inspirere og motivere til medieproduktion og mediebevidsthed i pædagogisk arbejde Vi har fået et endnu brede syn på hvordan man i sit pædagogiske arbejde kan inddrage medier. Hvordan man som i vores tilfælde kan lære børn noget om gamle eventyr igennem nye medier.  Samtidig er jeg blevet mere bevidst om hvilke forudsætninger, der skal være i orden for, at kunne skabe kreativ læring for børn igennem medier. Man er f.eks. havde lavet et godt forarbejde og en god planlægning og skabe sig et overblik inden man kaster sig ud i projektet. Det er vigtigt, at vise børnene, at man selv har interesse i det, for at fange deres interesse.  Så jeg er helt sikkert blevet mere inspireret og motiveret til, at lave en medieproduktion som f.eks. stop motion film igen en anden gangen i mit fremtidige pædagogiske arbejde.
	forstå skabende og digitale processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder Igennem dette projekt har jeg lært, at man med digitale medier kan skabe processer som, både fremmer børns kompetencer og udvikling. disse digitale processer kan både være med til at lærer børn forskellige ting, både socialt og fagligt. Jeg mener det kan være med til at udvide deres horisont. Samtidig mener jeg også, at de digitale processer kan være med til at udvikle mig, som pædagogstuderende og give mig et større kendskab til de børn jeg arbejder med.
	etablere en kritisk analytisk tilgang til anvendelsen af digital teknologi Vi snakkede til vores fremlæggelse i dag om mediekultur. Jeg mener at det er vigtigt at have en kritiske tilgang til anvendelsen af digitale medier i dag. Jeg mener ikke, at børn bare skal have lov til at sidde i institutionen dagen lang og kigge ind i en ipad eller en computer og bare spille.  Jeg mener dog samtidig, at hvis man tilrettelægger nogle gode og konstruktive projekter med digitale medier, og på den måde lærer børnene anderledes måder, at bruge digitale medier på, så kan dette være med til at skabe en god udvikling for barnet både i forhold til barnets fantasi og kreativitet. afslutning: Jeg synes at dette har været et spændende forløb og har givet mig indsigt i hvordan jeg i min fremtid som pædagogstuderende og senere uddannet pædagog kan tilrettelægge nogle fine og konstruktive medie projekter. Jeg kunne samtidig helt sikkert godt tænke mig, at lave stop motion film sammen med børn igen, og kunne gå endnu mere i dybten med det.  Samtidig er jeg blevet inspireret af de andre fra mit holds fremlæggelser, som blandt andet handlede om sweded film og lydoptagelser. Disse projekter vil jeg helt sikkert selv kaste mig ud i på et tidspunkt som pædagog. Til sidst vil jeg lige vise jer den stop motion film, som vi lavede sammen med børnene inspireret af eventyret Klods Hans: - Stine Marie Hedegård

MKD projekt - Klods Hans i "Stop Motion studio" med 3. klasse

Hej :)

I skrivende stund er vi i gang med et nyt MKD projekt. Jeg er i gruppe med Mia fra mit hold. I dette projekt, hvor vi skal besøge en institution, har vi været så heldige, at få lov at besøge mit tidligere praktiksted. denne institution er et fritidshjem på Vesterbro, med børn i alderen 5-10 år. Vi har i denne forbindelse valgt, at vi sammen med fire 3. klasser vil lave en stop motion film på Ipad. Den app vi skal bruge til, at lave filmen hedder "Stop motion studio".

Processen og mål:

Til at starte med beskrev vi vores projekt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Dette gjorde vi fordi på denne måde blev vores fælles mål med dette projekt mere tydelige og samtidig for, at se på og  snakke sammen om hvilke læringsforudsætninger børnene havde og hvad vi kunne forvente af dem i dette projekt.

Vores mål lød i således:

• At lære børnene hvordan appen ”stop motion studio” fungere, så de kan få et indblik i en anderledess måde at bruge I-Pad på.
• At de fire børn samarbejder om at få lavet en stop motion film, med hjælp fra os.

Vi var fra starten af processen med enige om, at det var en vigtig del for os, det med at lære børn nye og kreative måder, at bruge medier på. som f.eks. IPad eller Iphone. Vi snakkede meget om, det med at mange børn i dag godt ved hvordan man laver film, spiller eller tager billeder med en Ipad. Derfor valgte vi "Stop motion", fordi vi mener at dette er en kreativ og anderledes måde, at kombinere billeder og film i et. At tage billeder, der så langsomt bliver klippet sammen, som en minifilm. Samtidig grundet mit kendskab til institutionen og målgruppen snakkede vi også om, at det var noget vi mente kunne fange børnenes interesse.

Onsdag d. 25/03-15:

Dette var dagen hvor vi var så heldige, at få lov til at besøge fritidshjemmet og udføre projektet. Vi ankom til institutionen og kort tid efter fandt vi de fire børn vi skulle bruge. Vi havde på forhånd valgt hvilke fire 3. klasser der skulle lave filmen. Dette havde vi gjort fordi jeg kender børnene og havde en ide om hvilke børn, der ville synes det var spændende og sjovt, at være med. Vi havde valgt to piger og to drenge. Jeg havde heldigvis ret i mit valg og alle fire ville meget gerne deltage.

Vi vidste på forhånd. at vi ca. kun skulle bruge en times tid på forløbet, da vi har et kendskab til, at børn hurtigt kan miste koncentrationen. Så derfor mente vi, at det skulle laves i et tidsrum, som de kunne overskue efter en lang skoledag.

Vi havde forberedt os hjemme fra og for at spare tid havde vi valgt et emne til filmen - "eventyr". Vi havde også valgt, at det eventyr der skulle bruges som inspiration til filmen var Klods Hans af H.C. Andersen. Vi mener dog, at hvis der havde været mere tid at gøre med, så skulle børnene helt sikkert være med til, at vælge hvilket eventyr der skulle bruges, eller måske selv finde på et eventyr.

Vi startede med, at læse Klods Hans højt for dem. Hvilket hurtigt fangede deres interesse og de var seje og lyttede godt efter. Der efter snakkede vi med dem om hvad en stop motion film er og forklarede dem kort om app'en "Stop motion studio".

Vi snakkede med dem om hvilke personer de oplevede som, vigtige i Klods Hans og ud fra det blev der valgt hvilke figurer der skulle bruges i filmen. Mia og jeg havde på forhånd printet forskellige motiver og billeder ud, dette var igen for at spare tid. Børnene fik valgte hvilke motiver, der skulle indgå i filmen og der blev klippet ud og gjort klar. En af pigerne spurgte om, de måtte ligge forskellige farvede stykker papir, som baggrund i stedet for bare, at have bordet som baggrund. Dette sagde vi selvfølgelig ja til, da vi mener at dette var en rigtig god ide.

Så gik de eller i gang med, at tage billeder. Vi overlod det fuldstændig til børnene og var bare tilstede i rummet, hvis de havde brug for hjælp til noget med app'en. Samtidig sørgede vi for, at der var den ro de havde brug for, til at kunne koncentrere sig om at lave filmen.

Da alle billederne var taget færdige, så vi alle sammen filmen sammen. De var alle sammen rigtig stolte af deres resultat og det var vi også. De havde været vildt seje alle fire, og der havde været en utrolig koncentration og en stor interesse for det de lavede.

Vi sluttede af med, at spørge dem hvad de synes og det de skulle lave? og om det var noget de kunne tænke sig at lave en anden gang? Der var stor enighed fra alle fire børn, om at det helt sikkert var noget de gerne ville lave igen og som de selv sagt, så havde det været "sygt" sjovt.

Vi gik fra institutionen igen, som to meget glade og tilfredse pædagogstuderende. Vi var stolte af børnene og glade for, at vores projekt med dem, var lykkedes så fint.

Det videre forløb ...

Efter besøget på fritidshjemmet, blev vi en smule forsinkede i vores arbejde med fremlæggelsen da jeg skulle til tandlægen og have opereret en visdomstand ud, dette skyldes også, at der ikke er blevet skrevet om projektet her på bloggen før nu. Men vi kæmpede os der ud af og i morgen tirsdag skal vi mødes for, at gøre de sidste småting klar til vi skal fremlægge på onsdag.

Der vil i morgen blive skrevet et nyt indlæg her på bloggen, hvor stop motion filmen også vil blive uploadet.

- Stine