Jeg i de næste par indlæg på bloggen fortæller lidt om forskellige refleksioner og tanker om den undervisning og de forskellige ting vi har arbejdet med på 4. Semester i mkd.
Jeg vil i dette indlæg starte med, at fortælle om audiowalk :)
I dette semester havde vi om audiowalk. Vi skulle mødes på Nørrebro station, hvor vi sammen skulle gå rundt på Nørrebro og lytte til en Audiowalk, der hedder "jeg er Nørrebro". Dette er en app, som er lavet af unge på Nørrebro. Den indeholdt både forskellige historier fra Nørrebro, interviews med de lokale og forskellig musik. Dette var en meget sjov oplevelse og en anderledes måde, at opleve en bydel på.
Vi hørte blandt andet en lirrekassemand spille, en butiksejer fortælle om livet der og en politimand der snakkede med de unge.
Jeg tænker samtidig, at dette var en god måde, at vise os hvad en audiowalk er - jeg følte vi fik en indsigt i hvordan forskellige mennesker, oplever og sanser tingene. Dette synes jeg var meget interessant. Man kunne godt bruge denne undervisnings form selv - hvis man f.eks. Senere som færdiguddannet pædagog, skulle på en skole og have understøttende undervisning med eleverne.
Efterfølgende skulle vi i klasseundervisningen selv lave audiowalk - dette synes jeg var et rigtig sjovt projekt at skulle i gang med, men grundet forskellige årsager gik projektet desværre ikke som planlagt.
Jeg tænker som udgangspunkt, at det at lave en helt rigtig audiowalk, hvor man virkelig mærker stemningen og energien fra et sted, kvarter eller område kan være meget tidskrævende og lidt indviklet. Så hvis jeg f.eks. skulle lave et projekt med børn i fritidshjems alderen, ville jeg nok ikke vælge audiowalk - men til trods fra dette, ville man godt kunne tage brudstykker fra Audiwalk og finde på noget lignende og lidt mere simpelt, at lave med børnene.
- Stine Marie Hedegård
Ingen kommentarer:
Send en kommentar