MKD 4. semester - fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis.

Hej :)

i starten af 4. semester læste vi kapitel 4 -"Fotografi som dokumentation  i pædagogisk praksis" i bogen af Mette Hannibal. med udgangspunkt i dette kapitel så jeg på hvordan billeder kan fortolkes forskelligt fra menneske til menneske.

I institutions sammenhæng kan billeder altså tolkes forskelligt både af forældre og af børnene i mellem.

i dette indlæg vil jeg vise et par billeder med forskellige følelses udtryk og beskrive hvordan jeg tolker dem - og hvordan de samtidig måske kunne tolkes anderledes af andre:

På dette billede ser jeg en pige, der ikke smiler. Hun virker på mig ret trist. Man ser de to piger sidde og snakke i baggrunden, uden at have kontakt til den anden pige i billedet. Jeg synes det virker, som om den triste pige kunne føle sig lidt uden for fællesskabet og alene. 

Andre kunne måske tolke det, som om pigen er meget stille og selv trækker sig lidt ud af fælleskabet - måske de tænker hun er genert. 

På dette billede ser jeg en pige, der krammer en lille dreng. Jeg oplever dem, som to børn der måske er søskende eller venner og krammer hinanden fordi de godt kan lide hinanden. Jeg synes samtidig dette billede er spændende, fordi man ikke helt kan tolke hvordan drengen på billedet oplever situationen, da man ikke kan se hans ansigt - man kan ikke se om han smiler, græder eller gør noget helt tredje.

Nu vælger jeg, at tolke det som om de krammer fordi de er glade for, at se hinanden. Andre kunne f.eks. tolke det, som om pigen trøster drengen fordi han græder og er ked af det.

Overvejelser om fortolkning af billeder:

• Det kan være svært, at tolke billeder - som f.eks. på mit ene billede hvor man ikke kan se barnets ansigt, der kan det være svært, at læse barnet fordi man ikke kan se barnets mimik. så i sådan en sammenhæng kan det være svært at aflæse barnets følelser i den billede dokumenterede situation.

• andre billeder kan også være svære at tolke, et billede hvor to børn f.eks. står og rækker tunge til hinanden - her kan de være svært og se om de driller/mobber hinanden, eller om det bare er en del af deres leg.

• i institutions sammenhænge, bliver ture, kolonier og forskellige arrangementer tit fotograferet, så der er billeder som kan hænges op i institutionen til forældre og børn. I sådanne tilfælde oplever jeg, at de billeder der bliver hængt op oftest er dem, som kan tolkes positivt. Altså de billeder hvor man kan se glade og smilende børn. 

• Jeg mener derfor, at billeder som dokumentation i pædagogisk praksis både kan være en god og dårlig ting. Dette mener jeg fordi jeg synes at billeder kan være positive, at bruge til vise forældre og børn, hvad der er sket af gode og sjove ting, som de sammen kan se tilbage på med et smil og samtidig mener jeg, at der kan opstå negative situationer hvor et barn måske bliver tolket forkert af de voksne eller af andre børn.

• Jeg synes samtidig, at jeg kan tage disse overvejelser med mig i mit fremtidige arbejde, som pædagog, og huske på at billeder kan opfattes forskelligt ud fra hvilke øjne der ser dem. og på den måde bruge billeder til også, at lære børn forskellige ting og samtidig lære hvordan børn oplever verdenen gennem billeder,

- Stine Marie Hedegård