MKD projekt - Hiim og Hippe

Hej :)

I dette indlæg vil jeg bare lige ligge vores brug af Hiim og Hippes didaktiske relations model ud, som vi lavede i forbindelse med vores MKD projekt - Stop motion studio med 3. klasse.

Hiim og Hippe – Den didaktiske relations model.

Læringsforudsætninger:

o   Vores målgrupper er 3 klasse i alderen 8-10 år.

o   Fire børn er med i projektet – to drenge og to piger

o   Børnene er alle indenfor normal området

o   Børnene kan ikke læse og skrive sætninger

o   Børnene mister koncentrationen forholdsvis hurtigt

o   Børnene har kendskab til medier som fx I-Pad og computer, de havde dog ikke kendskab til Appen ”stop motion studio” på forhånd.

o   Børnene har behov for voksenstyring til et projekt som dette

Rammefaktorer:

o   Økonomi – Der er ingen økonomiske omkostninger i dette projekt, da appen som der skal arbejdes i er gratis.

o   Opbakning – Vi har lavet en aftale i det fritidshjem, hvor Stine var i 2. Praktik, personalet bakker op vores projekt og mål.

o   Plads – Vi har et lokale til rådighed på fritidshjemmet, hvor vi kan lukke døren og  arbejde i fred.

o   Tidsramme – Vi besøger fritidshjemmet en gang, og har en eftermiddag til rådighed, der er nød til at indgå små pauser, for at børnene kan holde koncentrationen og fokusere på projektet.

o   Vi har Stines I-Pad til rådighed.

Mål:

o   At bruge Appen ”stop motion studio” til at lave en stop motion film med 4 børn fra 3. Klasse.

o   At lære dem hvordan appen ”stop motion studio” fungere, så de kan få et indblik i en anderledess måde at bruge I-Pad på.

o   At de fire børn samarbejder om at få lavet en stop motion film, med hjælp fra os.

Indhold:

o   Fire børn fra 3. Klasse på et fritidshjem skal lave en stop motion film, ved brug af I-Pad og appen stop motion studio.

o   Først læser vi Klods Hans for dem

o   Derefter introducere vi dem for stop motion appen

o   Vi har valgt at skaffe materialer til filmen inden mødet med børnene da der er begrænset med tid, vi har ligeledes også valgt eventyret på forhånd af samme årsag.

o   Vi overdrager telefon og materialer til børnene, så det er dem der tager billeder og ved hjælp af appen skaber en stopmotion film med støtte fra os

o   Til sidst ser vi dem færdige stop motion film og snakker med dem om hvad de har lært, og hvordan de kan bruge appen i fremtiden på fritidshjemmet

Læreprocessen:

Æstetiske læreprocesser

o   I forhold til vores projekt spiller den Æstetiske læreproces ind ved at vi har brugt appen ”stop motion studio”, som er et æstetisk medie. 

o   Ved hjælp af denne app kan børnene udtrykke og vise verden og hinanden hvordan de oplever eventyret Klods Hans og hvilke vigtige elementer de ser i eventyret.

o   i Hohr og Pedersens model for læringsformer inden for den æstetiske læreproces er der tre vigtige elementer at lære ud fra. Analyse, oplevelse og følelse.

o   Analyse - Den basale empiriske læringsmåde.

o   (impuls)Fordi vi havde en gruppe børn bestående af både drenge og piger, valgte vi temaet eventyr, fordi vi tænkte, at på denne måde kunne vi fange alles interesse.

o   (optakt)Vi valgte at læse eventyret op for børnene for, at kunne snakke med dem om, hvad de se som vigtige personer og elementer i eventyret klods Hans.

o   Grundet begrænset tid, havde vi valg at udskrive nogle figurer på forhånd, men det var børnene der valgte hvilke figurer der skulle bruges.

o   Oplevelse - Den æstetiske læringsmåde.

o   (udveksling) Børnene samarbejder om at tage billeder, der efterfølgende bliver klippet sammen til stop motion filmen. De arbejder med, hvordan de på forskellige måder kan få de forskellige elementer med i filmen.

o   (fordybelse) De sidste detaljer bliver rettet til, inden den endelige film bliver lavet. De har fundet en måde de synes de forskellige figurer skal indgå i filmen og de vælger at ligge det farvede papir som baggrund.

o   (præsentation) Vi ser i fælles skab det færdige resultat.

o   Følelse - Den diskursive læringsmåde.

o   (Evaluering) Vi snakker efterfølgende med børnene om hvilken oplevelse det har været at lave stop motion film. ”Hvad har været godt?”. ”Hvad har været sjovt?” og ”kunne de finde på, at lave noget på denne app igen?”

Mediekulturen i dag

o   Mediebrug i form af fx stop motion film, er blevet en moderne form for at lære børn om forskellige ting, fx historier eller fortællinger. Dette er en kultur der kan lære børn historier på en nyere måde end den klassiske oplæsningen fra en bog. Børnene kan ved brug af stop motion appen selv være med til at lave historien, og på den måde være en del af deres egen læring.

o   Det kan være en væsentlig faktor at børn i 3. Klasses alderen, har mulighed for at bruge digitale medier til at få viden og læring på. Det kan komme til udtryk ved at børnene kan bruge deres I-Pad eller mobiltelefon til at skabe en eventyr historie med, på den måde bliver det interessant at lære om historier eller fortællinger.

o   Den digitale mediekultur har skabt nye rammer for børns og unges opvækst, og i dag er børn og unge ikke kun publikum til et indhold, med også producenter af indhold, de selv skaber.

o   De digitale medier har stor betydning for børns og unges hverdagsliv, fordi de i kraft af medieteknologierne har fået nye værktøjer til kommunikation, leg og læring og nye arenaer at færdes på.

o   Hvis man skal se kritisk på mediekulturen når børn og unge bruger de nye digitale meder, kan der opstå en moralsk panik, bedre kendt som mediepanik. Mediepanik vedrører en bekymring for det nye medies negative indflydelse på og påvirkning af børns og unges udvikling og opvækst. Der kan altså være en bekymring omkring mediepanik fx i forbindelse med om den stop motion film vi har lavet, kan overtage de klassiske børnebogs fortællinger, og derved ikke udvikle børns fantasi, udvikling og opvækst tilstrækkeligt.

Evaluering:

o   Hvis vi havde mere tid kunne man få børnene til at indtale historien om Klods Hans i Audacity, og sætte lydklip og stop motion film sammen. Dette ville dog kræve at vi havde flere besøg på fritidshjemmet.

o   Vi måtte gøre historien meget simpel fandt vi hurtigt ud af, fordi ellers blev det for komplekst.

o   Det fungerede godt at vi læste historien op for børnene inden vi gik i gang, så de havde en fornemmelse af historien, det gjorde dem interesseret i at lave filmen efter de havde hørt historien.

o   Det var svært at planlægge scenerne med børnene, da der var mange ideer, og vi var lidt pressede på tiden. Vi endte egentlig ud med at snakke om hvilke personligheder der er med i klods hans, og ud fra det fik vi lavet en stop motion film.

Denne udarbejdelse af Hiim og Hippes didaktiske relations model er lavet i samarbejde af Mia og jeg.